En digital videoredaktør kan tage videoen hele vejen
Optagelsen er færdig. På råbåndet ligger den gode pointe sammen med en omtagning, en lang pause og to lidt forskellige afslutninger. Nogen skal finde den rigtige vej gennem materialet, før det bliver til en video.
Det arbejde kan en digital videoredaktør godt tage fra ende til anden. Den kan gennemgå råbåndet, samle klippet, lave undertekster, tilpasse formaterne og kontrollere den færdige fil.
Men den kan kun træffe de valg, I faktisk har givet den ansvar for. “Klip en god video” er ikke en rollebeskrivelse. Den skal vide, hvad videoen skal sige, hvordan den skal føles, og hvornår et valg skal tilbage til et menneske.
Giv den noget at klippe efter
Forestil jer en kollega, der har optaget et kort fagligt oplæg. Hun begynder én sætning forfra, gentager sin hovedpointe med andre ord og slutter optagelsen på to forskellige måder.
Den første omtagning er forholdsvis enkel. Hvis den samme sætning bliver sagt igen fra begyndelsen, kan det første forsøg sandsynligvis fjernes. De to afslutninger er sværere. Den ene er kort og præcis. Den anden lyder mere personlig. Vælger man den ene, ændrer man også videoens tone.
Derfor skal råbåndet følges af noget, der fortæller den digitale videoredaktør, hvad den arbejder hen imod. Det kan være det godkendte oplæg, en beskrivelse af målgruppen og nogle eksempler på tidligere videoer, der rammer den ønskede stil.
Kallaway deler i sin gennemgang af en indholdsproces arbejdet op i blandt andet emne, format, substans, hook, manuskript og redigering. Det er relevant her, fordi klipningen ikke begynder med et tomt lærred. En række valg er allerede truffet, før kameraet bliver tændt. De valg skal følge med råbåndet.
Brug transskriptionen til at finde rundt
Den digitale videoredaktør kan begynde med at transskribere optagelsen. Med tidskoder bliver det lettere at finde omtagningerne, de længere pauser og det sted, hvor de to afslutninger skiller sig fra hinanden.
Transskriptionen gør også reviewet mere præcist. I stedet for “der er noget mærkeligt cirka halvvejs” kan redaktøren gå direkte til den passage, der skaber tvivl.
Men teksten må ikke få lov til at overtage optagelsen. Hvis talegenkendelsen har hørt et navn eller et fagudtryk forkert, er det stadig lyden, der er kilden. Og hvis en mundtlig sætning ser klodset ud på skrift, er det ikke automatisk en tilladelse til at omskrive den.
Bevar derfor råbåndet og den tidskodede transskription hver for sig. Så kan den digitale videoredaktør altid gå tilbage til det, personen faktisk sagde.
Det første klip viser, om retningen er tydelig
Nu kan den samle en første version. Den fjerner den åbenlyse omtagning, strammer pausen efter de beskrevne regler og vælger den afslutning, som bedst matcher oplægget. Hvis de to afslutninger begge passer, kan den lægge valget frem i stedet for at gætte.
Når I ser klippet, bliver kvaliteten af rollebeskrivelsen synlig. Har den fundet hovedpointen? Lyder taleren stadig som sig selv? Er tempoet rigtigt? Og har den stoppet de steder, hvor valget ændrer budskabet?
I begyndelsen kan et menneske se dette klip, før arbejdet fortsætter. Det er en praktisk måde at opdage manglende regler på. Måske finder I ud af, at pauser gerne må forkortes, men ikke fjernes. Eller at den korte afslutning altid skal vælges til sociale medier, mens den personlige version passer bedre til hjemmesiden.
Når de valg er beskrevet, behøver den digitale videoredaktør ikke spørge igen næste gang. Så kan den fortsætte.
Den kan også gøre videoen færdig
Efter det første klip kommer undertekster, beskæring, lyd og de formater, videoen skal afleveres i. Det er ikke en naturlov, at de opgaver skal tilbage til et menneske.
Hvis den digitale videoredaktør kender skrifttype, placering, sikre områder og reglerne for linjeskift, kan den lave underteksterne. Den kan beskære den samme optagelse til 9:16 og 4:5, holde ansigt og grafik inden for billedet og eksportere med de ønskede tekniske indstillinger.
Underteksterne kræver stadig præcision. W3C beskriver captions som en synkroniseret tekstversion af tale og den lydinformation, der er nødvendig for at forstå indholdet. Et navn, et tal eller et citat skal derfor være rigtigt – ikke bare se pænt ud.
Det betyder ikke, at et menneske skal læse hvert eneste ord i hver eneste video. Det betyder, at rollen skal beskrive, hvilke ord der altid dobbelttjekkes, hvordan usikkerhed markeres, og hvad der sker, hvis lyden ikke giver et sikkert svar.
Det samme gælder den endelige aflevering. Hvis lydniveau, opløsning, format, start og slutning kan kontrolleres efter faste krav, kan den digitale medarbejder gøre det selv. Et menneske behøver kun komme ind, når et valg falder uden for den beskrevne rolle – eller hvis publiceringen fortsat kræver en særskilt godkendelse.
Vi har afprøvet delene, men ikke hele rejsen
I vores egen organisation har vi afprøvet værktøjer til transskription, beskæring, undertekster og forskellige videoformater. Tidligere prøvefiler i både 9:16 og 4:5 bestod de tekniske kontroller.
Vi har derimod ikke dokumenteret en ny video, der er ført hele vejen fra råbånd til færdig leverance. Ved den seneste gennemgang manglede vi en ny godkendt optagelse, og dansk talegenkendelse blev ikke målt igen.
Det er vigtigt at sige højt. Vi ved, at flere dele virker. Den samlede arbejdsdeling er vores rådgivende model, indtil hele rejsen er afprøvet med et konkret råbånd.
Begynd med en video, I allerede kender
Vælg en type video, I laver igen og igen. Det kan være et kort fagligt oplæg, et svar på et tilbagevendende spørgsmål eller et uddrag fra et webinar.
Giv den digitale videoredaktør råbåndet, oplægget og et par eksempler på den ønskede stil. Fortæl, hvad den må ændre, hvad den skal kontrollere, og hvilke valg der kræver en afgørelse. Lad den derefter føre videoen så langt, som rollebeskrivelsen rækker.
I kan bruge det første klip som et tidligt kig ind i arbejdet, mens rollen er ny. Når klippene rammer rigtigt, kan den fortsætte med undertekster, formater, lydkontrol og færdig eksport uden et stop midtvejs.
På siden om digitale medarbejdere i kommunikationsbureauer kan I se andre kommunikationsopgaver, der kan organiseres på samme måde. Om ansvaret er lille eller stort, er ikke det vigtigste. Det vigtige er, at medarbejderen kender opgaven godt nok til at arbejde videre – og kender grænsen godt nok til at spørge.
En digital videoredaktør behøver ikke aflevere halvvejs. Med en grundig rolle kan råbåndet være inputtet og den færdige video være leverancen.